{"id":1724,"date":"2019-09-19T11:24:22","date_gmt":"2019-09-19T11:24:22","guid":{"rendered":"http:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/?p=1724"},"modified":"2022-01-12T16:54:25","modified_gmt":"2022-01-12T16:54:25","slug":"skolafordun","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2019\/09\/19\/skolafordun\/","title":{"rendered":"Sk\u00f3lafor\u00f0un"},"content":{"rendered":"<p>Or\u00f0i\u00f0 <a href=\"https:\/\/www.mbl.is\/frettir\/burdargrein\/2019\/09\/18\/skolafordun_alvarlegt_vandamal\/\"><em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em><\/a> er n\u00fdtt \u00ed m\u00e1linu, varla nema fimm \u00e1ra gamalt \u00ed mesta lagi, en hefur brei\u00f0st miki\u00f0 \u00fat \u00e1 \u00feessu \u00e1ri. \u00deetta er \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 <a href=\"https:\/\/skemman.is\/bitstream\/1946\/34125\/1\/Sk\u00f3lafor\u00f0un-080519.pdf\"><em>school refusal<\/em><\/a> (e\u00f0a <em>school avoidance<\/em>) og \u00e1 vi\u00f0 \u00fea\u00f0 \u00feegar b\u00f6rn og unglingar neita e\u00f0a koma s\u00e9r undan \u00fev\u00ed a\u00f0 m\u00e6ta \u00ed sk\u00f3la. \u00c1st\u00e6\u00f0ur \u00feess geta veri\u00f0 b\u00e6\u00f0i einstaklingsbundnar og f\u00e9lagslegar \u2013 erfi\u00f0leikar \u00e1 heimili, andleg vanl\u00ed\u00f0an, einelti o.m.fl. sem \u00e9g \u00e6tla ekki a\u00f0 fara \u00fat \u00ed h\u00e9r. \u00c9g \u00e6tla hins vegar a\u00f0 sko\u00f0a a\u00f0eins or\u00f0i\u00f0 <em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em> sem margir eru \u00f3s\u00e1ttir vi\u00f0.<\/p>\n<p>\u00de\u00f3tt\u00a0<em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em> s\u00e9 n\u00fdtt or\u00f0 \u00e1 seinni hluti samsetningarinnar, <em>for\u00f0un<\/em>, s\u00e9r nokkra s\u00f6gu og kemur fyrir sem \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 <em>avoidance<\/em> \u00ed \u00feremur \u00ed\u00f0or\u00f0as\u00f6fnum \u00ed <a href=\"https:\/\/malid.is\/leit\/for\u00f0un\">\u00cd\u00f0or\u00f0abankanum<\/a> \u2013 s\u00f6fnum \u00far l\u00e6knisfr\u00e6\u00f0i, talmeinafr\u00e6\u00f0i og uppeldis- og s\u00e1larfr\u00e6\u00f0i. \u00cd \u00fev\u00ed s\u00ed\u00f0astnefnda er \u00fea\u00f0 sk\u00fdrt svo: \u201etilhneiging til a\u00f0 snei\u00f0a hj\u00e1 samskiptum og koma s\u00e9r undan vanda\u201c. \u00cd engu safnanna er \u00feetta \u00fe\u00f3 sj\u00e1lfst\u00e6tt uppflettior\u00f0 heldur gefi\u00f0 upp sem samheiti vi\u00f0 <em>hli\u00f0run<\/em> sem v\u00e6ntanlega ber a\u00f0 skilja svo a\u00f0 <em>hli\u00f0run<\/em> s\u00e9 tali\u00f0 heppilegra or\u00f0.<\/p>\n<p>\u00c9g f\u00e6 ekki s\u00e9\u00f0 a\u00f0 <em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em> brj\u00f3ti \u00ed b\u00e1ga vi\u00f0 \u00edslenskar or\u00f0myndunarreglur. Vi\u00f0skeyti\u00f0 <em>-un<\/em> er algengasta a\u00f0fer\u00f0 m\u00e1lsins vi\u00f0 a\u00f0 mynda nafnor\u00f0 af s\u00f6gnum og er n\u00e6r eing\u00f6ngu nota\u00f0 \u00e1 sagnir sem enda \u00e1 <em>-a\u00f0i<\/em> \u00ed \u00fe\u00e1t\u00ed\u00f0 \u2013 eins og <em>for\u00f0a<\/em> gerir. Vissulega tengist <i>for\u00f0un <\/i>mi\u00f0myndinni <em>for\u00f0ast<\/em> frekar en germyndinni <em>for\u00f0a<\/em> en \u00fea\u00f0 er ekkert einsd\u00e6mi \u2013 vi\u00f0 h\u00f6fum or\u00f0 eins og <em>afvopnun<\/em> sem oftast merkir <em>afvopnast<\/em> frekar en <em>afvopna<\/em>, <em>blyg\u00f0un<\/em> sem tengist <em>blyg\u00f0ast<\/em> (germyndin <em>blyg\u00f0a<\/em> er l\u00f6ngu \u00farelt), <em>sturlun<\/em> sem tengist <em>sturlast<\/em> (germyndin <em>sturla<\/em> er ekki notu\u00f0 \u00ed n\u00fat\u00edmam\u00e1li), o.fl.<\/p>\n<p>Vitanlega er s\u00f6gnin *<em>sk\u00f3lafor\u00f0a<\/em>(<em>st<\/em>) ekki til. En samsett nafnor\u00f0 sem enda \u00e1 <em>-un<\/em> eru ekki endilega myndu\u00f0 af samsettum s\u00f6gnum, heldur er seinni hlutinn fyrst mynda\u00f0ur af s\u00f6gn og \u00f6\u00f0rum li\u00f0 svo skeytt framan vi\u00f0. Vi\u00f0 h\u00f6fum t.d. ekki s\u00f6gnina *<em>m\u00e1lvanda<\/em> \u00fe\u00f3tt samsetningin <em>m\u00e1lv\u00f6ndun<\/em> s\u00e9 til, ekki *<em>g\u00e6\u00f0astj\u00f3rna<\/em> \u00fe\u00f3tt\u00a0<em>g\u00e6\u00f0astj\u00f3rnun<\/em> s\u00e9 til, ekki *<em>kjarnorkuafvopna<\/em>(<em>st<\/em>) \u00fe\u00f3tt <em>kjarnorkuafvopnun<\/em> s\u00e9 til, ekki *<em>f\u00e6\u00f0ingarsturla<\/em>(<em>st<\/em>) \u00fe\u00f3tt <em>f\u00e6\u00f0ingarsturlun<\/em> s\u00e9 til, o.s.frv.<\/p>\n<p>\u00c9g s\u00e9 ekkert \u00fev\u00ed til fyrirst\u00f6\u00f0u a\u00f0 taka or\u00f0i\u00f0 <em>for\u00f0un<\/em> og setja <em>sk\u00f3la-<\/em> \u00fear framan vi\u00f0. \u00de\u00f3tt einhverjir kynnu a\u00f0 vilja skilja <em>sk\u00f3lafor\u00f0un\u00a0<\/em>\u00feannig a\u00f0 \u00fea\u00f0 s\u00e9 sk\u00f3linn sem er a\u00f0 for\u00f0ast eitthva\u00f0 er \u00fea\u00f0 vitaskuld merkingarlega fr\u00e1leitt og merking or\u00f0sins auglj\u00f3s af samhenginu. Merkingarvensl milli fyrri og seinni hluta samsettra or\u00f0a eru me\u00f0 \u00fdmsu m\u00f3ti og ekkert sem bannar a\u00f0 andlag en ekki frumlag s\u00e9 nota\u00f0 sem fyrri li\u00f0ur \u00feessarar samsetningar. Svipa\u00f0 d\u00e6mi er or\u00f0i\u00f0 <em>sk\u00f3laganga<\/em> \u00fear sem \u00fea\u00f0 er ekki sk\u00f3linn sem gengur heldur nemendur sem ganga \u00ed sk\u00f3lann.<\/p>\n<p>Stungi\u00f0 hefur veri\u00f0 upp \u00e1 \u00fev\u00ed a\u00f0 nota or\u00f0i\u00f0 <em>sk\u00f3laf\u00e6lni<\/em> \u00ed sta\u00f0inn fyrir <em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em>. \u00deetta or\u00f0 er til \u00ed m\u00e1linu og er \u00ed sj\u00e1lfu s\u00e9r \u00e1g\u00e6tt or\u00f0 en \u00fea\u00f0 hefur hins vegar veri\u00f0 nota\u00f0 sem \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 <em>schoolphobia<\/em>. \u201eMe\u00f0 \u00fev\u00ed er \u00e1tt vi\u00f0 vissa tegund ge\u00f0r\u00e6nna vandkv\u00e6\u00f0a, sem l\u00fdsa s\u00e9r \u00ed \u00fev\u00ed, a\u00f0 barn f\u00e6st ekki til a\u00f0 s\u00e6kja sk\u00f3la e\u00f0a gefst upp vi\u00f0 \u00fea\u00f0\u201c segir \u00ed <a href=\"http:\/\/timarit.is\/view_page_init.jsp?gegnirId=000550550\">grein<\/a> fr\u00e1 1962. En <em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em> er miklu v\u00ed\u00f0t\u00e6kari, eins og \u00e1\u00f0ur er nefnt. \u00dev\u00ed er <em>sk\u00f3laf\u00e6lni<\/em> \u00f3t\u00e6kt \u00ed \u00feessari merkingu, enda er <em>f\u00e6lni<\/em> hin venjulega \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 <em>phobia<\/em>.<\/p>\n<p>\u00d6\u00f0rum finnst e\u00f0lilegt a\u00f0 nota einfaldlega hi\u00f0 gamalkunna or\u00f0 <em>skr\u00f3p<\/em>. \u00dea\u00f0 er vissulega stutt og lipurt en \u00fe\u00f3 vitanlega alveg \u00f3t\u00e6kt \u2013 b\u00e6\u00f0i vegna \u00feess a\u00f0 merking \u00feess, 'uppger\u00f0arveiki, (\u00e1st\u00e6\u00f0ulaus) fjarvist \u00far sk\u00f3la' \u00e1 ekki vi\u00f0, og auk \u00feess hefur or\u00f0i\u00f0 mj\u00f6g neikv\u00e6\u00f0an bl\u00e6, eins og s\u00e9st t.d. \u00e1 samsetningunum <em>skr\u00f3pas\u00fdki<\/em>, <em>skr\u00f3pas\u00f3tt <\/em>og <em>skr\u00f3pagemlingur<\/em>, og \u00e1 d\u00e6miger\u00f0um <a href=\"https:\/\/ordanet.arnastofnun.is\/fletta\/por\/skr\u00f3p\">parasamb\u00f6ndum<\/a> og <a href=\"https:\/\/ordanet.arnastofnun.is\/fletta\/skyldheiti\/skr\u00f3p\">skyldheitum<\/a> or\u00f0sins. Me\u00f0 \u00fev\u00ed a\u00f0 nota\u00a0<em>skr\u00f3p<\/em> \u00ed \u00feessari merkingu er gert l\u00edti\u00f0 \u00far \u00feeim alvarlegu vandam\u00e1lum sem oft liggja a\u00f0 baki sk\u00f3lafor\u00f0un.<\/p>\n<p>\u00c9g get alveg fallist \u00e1 a\u00f0 <em>sk\u00f3lafor\u00f0un<\/em> s\u00e9 ekki s\u00e9rlega gott or\u00f0 og m\u00e9r fannst \u00fea\u00f0 hr\u00e6\u00f0ilegt \u00feegar \u00e9g heyr\u00f0i \u00fea\u00f0 fyrst. En \u00fea\u00f0 er komi\u00f0 \u00ed almenna notkun og \u00e9g er farinn a\u00f0 venjast \u00fev\u00ed. Yfirleitt held \u00e9g a\u00f0 \u00fea\u00f0 s\u00e9 ekki skynsamlegt a\u00f0 hr\u00f3fla vi\u00f0 or\u00f0um sem f\u00f3lk er fari\u00f0 a\u00f0 nota og \u00feekkja enda \u00fe\u00f3tt manni finnist \u00feau ekki alls kostar heppileg \u2013 ekki nema fram komi stutt, lipurt og gagns\u00e6tt or\u00f0 sem sl\u00e6r \u00ed gegn \u00e1 stundinni eins og \u00feegar <em>\u00feota<\/em>\u00a0kom \u00ed sta\u00f0inn fyrir <em>\u00fer\u00fdstiloftsflugv\u00e9l<\/em>, e\u00f0a <em>t\u00f6lva<\/em>\u00a0\u00ed sta\u00f0inn fyrir <em>rafeindaheili <\/em>e\u00f0a <em>rafmagnsheili<\/em>. H\u00f6ldum okkur bara vi\u00f0\u00a0<em>sk\u00f3lafor\u00f0un\u00a0<\/em>nema sl\u00edkt or\u00f0 komi fram.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Or\u00f0i\u00f0 sk\u00f3lafor\u00f0un er n\u00fdtt \u00ed m\u00e1linu, varla nema fimm \u00e1ra gamalt \u00ed mesta lagi, en hefur brei\u00f0st miki\u00f0 \u00fat \u00e1 \u00feessu \u00e1ri. \u00deetta er \u00fe\u00fd\u00f0ing \u00e1 school refusal (e\u00f0a school avoidance) og \u00e1 vi\u00f0 \u00fea\u00f0 \u00feegar b\u00f6rn og unglingar neita e\u00f0a koma s\u00e9r undan \u00fev\u00ed a\u00f0 m\u00e6ta \u00ed sk\u00f3la. \u00c1st\u00e6\u00f0ur \u00feess geta veri\u00f0 b\u00e6\u00f0i einstaklingsbundnar [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":141,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[158635],"tags":[],"class_list":["post-1724","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-malfar"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1724","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/users\/141"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1724"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1724\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4083,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1724\/revisions\/4083"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1724"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1724"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1724"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}