{"id":3565,"date":"2021-01-30T08:00:44","date_gmt":"2021-01-30T08:00:44","guid":{"rendered":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/?p=3565"},"modified":"2021-01-31T20:58:27","modified_gmt":"2021-01-31T20:58:27","slug":"ord-og-ordasambond","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2021\/01\/30\/ord-og-ordasambond\/","title":{"rendered":"\u00d3r\u00f6kr\u00e9tt or\u00f0"},"content":{"rendered":"<p>Venjulega er sagt a\u00f0 h\u00e6gt s\u00e9 a\u00f0 brj\u00f3ta or\u00f0in upp \u00ed byggingareiningar, mynd\u00f6n, sem hafi afmarka\u00f0a merkingu hver fyrir sig. Oft vir\u00f0ist \u00feetta vera r\u00e9tt \u2013 \u00fea\u00f0 er enginn vandi a\u00f0 skipta or\u00f0i eins og <em>snj\u00f3h\u00fas<\/em> ni\u00f0ur \u00ed <em>snj\u00f3+h\u00fas<\/em> og tengja fyrri hlutann vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0<em> snj\u00f3r<\/em> og \u00feann seinni vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0 <em>h\u00fas<\/em>, og segja a\u00f0 merking or\u00f0sins s\u00e9 leidd beint af merkingu or\u00f0hlutanna \u2013 \u00feetta er eins konar <em>h\u00fas<\/em> gert \u00far <em>snj\u00f3<\/em>. Vi\u00f0 getum l\u00edka teki\u00f0 or\u00f0i\u00f0 <em>eldh\u00fas<\/em> og skipt \u00fev\u00ed ni\u00f0ur \u00ed <em>eld+h\u00fas<\/em>, og tengt fyrri li\u00f0inn vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0 <em>eldur<\/em> og \u00feann seinni vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0 <em>h\u00fas<\/em>. En yfirleitt er enginn eldur \u00ed eldh\u00fasum n\u00faor\u00f0i\u00f0, og \u00fear a\u00f0 auki er eldh\u00fas herbergi, hluti h\u00fass, en ekki sj\u00e1lfst\u00e6tt h\u00fas. H\u00e9r er lj\u00f3st hverjar byggingareiningar or\u00f0sins eru, en merking \u00feess r\u00e6\u00f0st ekki af merkingu \u00feeirra.<\/p>\n<p>\u00deegar a\u00f0 er g\u00e1\u00f0 er \u00feetta regla frekar en undantekning. \u00dea\u00f0 m\u00e1 l\u00edkja or\u00f0asm\u00ed\u00f0i vi\u00f0 frj\u00f3vgun. \u00de\u00f3tt foreldrarnir leggi til hr\u00e1efni\u00f0 \u00f6\u00f0last afkv\u00e6mi\u00f0 sj\u00e1lfst\u00e6tt l\u00edf og ver\u00f0ur sm\u00e1tt og sm\u00e1tt \u00f3h\u00e1\u00f0ara foreldrunum. Or\u00f0 sem eru gagns\u00e6 \u00ed upphafi \u00fer\u00f3ast \u00feegar fari\u00f0 er a\u00f0 nota \u00feau og tengslin vi\u00f0 upprunann geta dofna\u00f0 af \u00fdmsum \u00e1st\u00e6\u00f0um, t.d. \u00fej\u00f3\u00f0f\u00e9lags- og t\u00e6knibreytingum. \u00cd upphafi var <em>eldh\u00fas<\/em> t.d. i\u00f0ulega sj\u00e1lfst\u00e6tt h\u00fas \u00fear sem eldur brann. Or\u00f0i\u00f0 <em>m\u00fas<\/em> \u00ed merkingunni \u2018stj\u00f3rnt\u00e6ki t\u00f6lvu\u2019 er upphaflega l\u00edking, \u00feegin \u00far ensku \u2013 au\u00f0skilin vegna st\u00e6r\u00f0ar og l\u00f6gunar t\u00e6kisins og ekki s\u00edst sn\u00farunnar \u2013 skottsins. En n\u00fa er m\u00fasin i\u00f0ulega \u00fer\u00e1\u00f0laus og jafnvel tala\u00f0 um sv\u00e6\u00f0i \u00e1 lyklabor\u00f0inu sem m\u00fas \u2013 af \u00fev\u00ed a\u00f0 \u00fea\u00f0 hefur sama hlutverk. \u00dear er l\u00edkingin fokin \u00fat \u00ed ve\u00f0ur og vind, tengslin vi\u00f0 upprunann rofin, en merkingin helst.<\/p>\n<p>Stundum kemur upp innbyr\u00f0is \u00f3samr\u00e6mi milli or\u00f0hluta. Or\u00f0i\u00f0 <em>glas<\/em> merkir upphaflega \u2018gler, gler\u00edl\u00e1t\u2019 en s\u00fa merking hefur dofna\u00f0 \u00ed huga m\u00e1lnotenda \u00feannig a\u00f0 n\u00fa finnst okkur ekkert athugavert vi\u00f0 a\u00f0 tala um <em>plastglas<\/em> \u2013 e\u00f0a <em>glerglas<\/em>, \u00fear sem sama merkingin er \u00ed raun tv\u00edtekin. Fleirt\u00f6luor\u00f0i\u00f0 <em>gleraugu<\/em> hefur veri\u00f0 \u00ed m\u00e1linu fr\u00e1 17. \u00f6ld og er gagns\u00e6 or\u00f0myndun \u2013 \u00feetta eru eins konar <em>augu<\/em> \u00far <em>gleri<\/em>. En n\u00fa \u00e1 t\u00edmum er ekki alltaf gler \u00ed gleraugum, heldur stundum plast, og \u00fev\u00ed ver\u00f0ur til or\u00f0i\u00f0 <em>plastgleraugu<\/em> sem eru me\u00f0 <em>plastglerjum<\/em>. Vitanlega er <em>plastgleraugu<\/em> undarlegt or\u00f0 ef einstakir hlutar \u00feess eru t\u00falka\u00f0ir b\u00f3kstaflega, en \u00fea\u00f0 gerum vi\u00f0 ekki \u00ed venjulegri notkun, heldur skynjum or\u00f0i\u00f0 <em>gleraugu<\/em> sem heiti \u00e1 tilteknu fyrirb\u00e6ri, \u00f3h\u00e1\u00f0 efni sem \u00ed \u00feau er nota\u00f0.<\/p>\n<p>\u00deessi d\u00e6mi s\u00fdna a\u00f0 \u00fea\u00f0 getur veri\u00f0 varasamt a\u00f0 nota merkingu einstakra or\u00f0hluta sem r\u00f6k fyrir \u00fev\u00ed a\u00f0 or\u00f0 s\u00e9 ranglega nota\u00f0. \u00deetta \u00e1 t.d. vi\u00f0 um \u00fdmsar lausar samsetningar \u00fear sem f\u00f3lk deilir um hvort eigi a\u00f0 nota eignarfall eint\u00f6lu e\u00f0a fleirt\u00f6lu \u00ed fyrri li\u00f0. \u00dea\u00f0 er engin fleirt\u00f6lumerking \u00ed fyrri li\u00f0 or\u00f0sins <em>m\u00e1na\u00f0<strong>a<\/strong>m\u00f3t<\/em> frekar en \u00ed <em>naut<strong>a<\/strong>kj\u00f6t<\/em> e\u00f0a <em>lamb<strong>a<\/strong>l\u00e6ri<\/em> \u2013 en \u00fea\u00f0 er ekki heldur nein eint\u00f6lumerking \u00ed fyrri li\u00f0 myndarinnar <em>m\u00e1na\u00f0<strong>ar<\/strong>m\u00f3t<\/em> frekar en \u00ed <em>r\u00e6kj<strong>u<\/strong>samloka<\/em> og <em>per<strong>u<\/strong>tr\u00e9<\/em>. \u00dea\u00f0 er ekki heldur neinn vafi \u00e1 \u00fev\u00ed a\u00f0 myndirnar <em>m\u00e1na\u00f0<strong>a<\/strong>m\u00f3t<\/em> og <em>m\u00e1na\u00f0<strong>ar<\/strong>m\u00f3t<\/em> eru nota\u00f0ar \u00ed s\u00f6mu merkingu. Ef \u00e1 a\u00f0 velja milli \u00feeirra ver\u00f0ur \u00fea\u00f0 val \u00fev\u00ed a\u00f0 byggjast \u00e1 einhverju \u00f6\u00f0ru en merkingu \u2013 v\u00e6ntanlega \u00e1 hef\u00f0, og hef\u00f0in fyrir <em>m\u00e1na\u00f0am\u00f3t<\/em> er vissulega sterkari.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Venjulega er sagt a\u00f0 h\u00e6gt s\u00e9 a\u00f0 brj\u00f3ta or\u00f0in upp \u00ed byggingareiningar, mynd\u00f6n, sem hafi afmarka\u00f0a merkingu hver fyrir sig. Oft vir\u00f0ist \u00feetta vera r\u00e9tt \u2013 \u00fea\u00f0 er enginn vandi a\u00f0 skipta or\u00f0i eins og snj\u00f3h\u00fas ni\u00f0ur \u00ed snj\u00f3+h\u00fas og tengja fyrri hlutann vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0 snj\u00f3r og \u00feann seinni vi\u00f0 nafnor\u00f0i\u00f0 h\u00fas, og segja a\u00f0 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":141,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[158635],"tags":[],"class_list":["post-3565","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-malfar"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3565","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/users\/141"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3565"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3565\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3575,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3565\/revisions\/3575"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3565"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3565"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3565"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}