{"id":3578,"date":"2021-02-01T08:00:37","date_gmt":"2021-02-01T08:00:37","guid":{"rendered":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/?p=3578"},"modified":"2021-02-01T16:57:14","modified_gmt":"2021-02-01T16:57:14","slug":"kafklaeddur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2021\/02\/01\/kafklaeddur\/","title":{"rendered":"Kafkl\u00e6ddur"},"content":{"rendered":"<p>N\u00fdlega rakst \u00e9g \u00e1 or\u00f0i\u00f0 <em>kafkl\u00e6ddur <\/em>\u00e1 Facebook. \u00deetta or\u00f0 haf\u00f0i \u00e9g aldrei s\u00e9\u00f0 \u00e1\u00f0ur en \u00fea\u00f0 var greinilega nota\u00f0 \u00ed s\u00f6mu merkingu og <em>kappkl\u00e6ddur <\/em>sem er vel \u00feekkt or\u00f0 \u00fe\u00f3tt \u00fea\u00f0 s\u00e9 ekki \u00fdkja algengt (um 78 \u00fe\u00fasund or\u00f0 eru algengari en \u00fea\u00f0 samkv\u00e6mt <a href=\"http:\/\/ordtidni.arnastofnun.is\/\">Or\u00f0t\u00ed\u00f0nivef \u00c1rnastofnunar<\/a>). \u00c9g \u00fe\u00f3ttist viss um a\u00f0 \u00feessi mynd stafa\u00f0i af misskilningi sem rekja m\u00e6tti til frambur\u00f0ar \u2013 \u00fea\u00f0 \u00fearf ekki a\u00f0 vera \u00fdkja mikill munur \u00e1 <em>kappkl\u00e6ddur <\/em>og <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> \u00ed frambur\u00f0i. Tv\u00edrita\u00f0 <em>pp<\/em> er bori\u00f0 fram me\u00f0 svok\u00f6llu\u00f0um a\u00f0bl\u00e6stri, \u00fe.e. <em>hp<\/em>, og \u00feegar samhlj\u00f3\u00f0 kemur \u00e1 eftir \u00fev\u00ed hlj\u00f3\u00f0asambandi getur \u00fea\u00f0 n\u00e1lgast <em>f<\/em> \u00ed frambur\u00f0i. Or\u00f0 eins og <em>kappsfullur <\/em>og <em>kappsm\u00e1l<\/em> eru i\u00f0ulega borin fram eins og \u00feau v\u00e6ru ritu\u00f0 <em>kafsfullur<\/em> og <em>kafsm\u00e1l<\/em>. \u00deetta gerist vissulega helst \u00e1 undan <em>s<\/em>, en getur einnig gerst \u00e1 undan \u00f6\u00f0rum samhlj\u00f3\u00f0um og samhlj\u00f3\u00f0akl\u00f6sum.<\/p>\n<p>\u00deetta v\u00e6ri \u00fe\u00e1 hli\u00f0st\u00e6tt \u00fev\u00ed sem <a href=\"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2019\/09\/06\/rangur-misskilningur\/\">gerist<\/a> \u00feegar <em>afbr\u00fd\u00f0isamur<\/em> ver\u00f0ur <em>afbrig\u00f0i<\/em>(<em>s<\/em>)<em>samur<\/em>, <em>reiprennandi<\/em> ver\u00f0ur <em>rei\u00f0brennandi<\/em>, og <em>fyrst a\u00f0 <\/em>ver\u00f0ur <em>v\u00edst a\u00f0<\/em>. E\u00f0lilegur frambur\u00f0ur upphaflega afbrig\u00f0isins \u00ed samfelldu tali er \u00feannig a\u00f0 \u00fea\u00f0 er h\u00e6gt a\u00f0 t\u00falka hann \u00e1 fleiri en einn veg, ekki s\u00edst vegna \u00feess a\u00f0 \u00fearna er um a\u00f0 r\u00e6\u00f0a or\u00f0 sem eru ekki s\u00e9rlega gagns\u00e6 og eru \u00fev\u00ed vi\u00f0kv\u00e6mari fyrir breytingum en ella. Vel m\u00e1 vera a\u00f0 mismunandi skilningur \u00e1 \u00feessum or\u00f0um s\u00e9 gamall \u00ed m\u00e1lsamf\u00e9laginu \u00fe\u00f3tt hann hafi ekki komi\u00f0 \u00ed lj\u00f3s fyrr en \u00e1 s\u00ed\u00f0ustu \u00e1rum. Vegna \u00feess hve frambur\u00f0armunurinn er l\u00edtill t\u00f6kum vi\u00f0 ekki eftir \u00fev\u00ed hvort vi\u00f0m\u00e6landi okkar segir t.d. <em>afbr\u00fd\u00f0isamur<\/em> e\u00f0a <em>afbrig\u00f0issamur<\/em>, en \u00feetta kemur au\u00f0vita\u00f0 \u00ed lj\u00f3s \u00feegar fari\u00f0 er a\u00f0 skrifa or\u00f0i\u00f0. N\u00fa sj\u00e1um vi\u00f0 miklu meira af \u00f3yfirlesnum textum fr\u00e1 f\u00f3lki sem er ekki vant a\u00f0 skrifa.<\/p>\n<p>\u00c9g \u00fe\u00f3ttist sem s\u00e9 viss um a\u00f0 <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> v\u00e6ri misskilin or\u00f0mynd sem stafa\u00f0i af \u00fev\u00ed a\u00f0 frambur\u00f0ur or\u00f0sins <em>kappkl\u00e6ddur<\/em> hef\u00f0i veri\u00f0 ranglega t\u00falka\u00f0ur. En m\u00e1li\u00f0 reyndist ekki alveg svo einfalt. \u00dea\u00f0 kom nefnilega \u00ed lj\u00f3s a\u00f0 myndin <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> er ekki einsd\u00e6mi og ekki n\u00fd \u2013 elsta d\u00e6mi sem \u00e9g fann um hana er \u00ed <em>Fjallkonunni<\/em> fr\u00e1 1893, \u00fear sem segir \u201e\u00c1 sama h\u00e1tt eru b\u00f6rnin kafkl\u00e6dd inni\u201c. \u00dea\u00f0 er lj\u00f3st a\u00f0 merkingin er \u00fearna s\u00fa sama og \u00ed <em>kappkl\u00e6ddur<\/em>. Samtals eru sex d\u00e6mi um <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> \u00e1 <em>t\u00edmarit.is<\/em>, \u00fea\u00f0 yngsta fr\u00e1 1946. Auk \u00feess fann \u00e9g d\u00e6mi \u00far tveimur sk\u00e1lds\u00f6gum eftir vi\u00f0urkennda rith\u00f6funda \u2013 <em>Leysingu<\/em> eftir J\u00f3n Trausta fr\u00e1 1907 og <em>Systrunum<\/em> eftir Gu\u00f0r\u00fanu L\u00e1rusd\u00f3ttur fr\u00e1 1938. Elsta d\u00e6mi um <em>kappkl\u00e6ddur<\/em> \u00e1 <em>t\u00edmarit.is <\/em>er fr\u00e1 1862, og fram um 1940 eru d\u00e6mi um or\u00f0i\u00f0 s\u00e1raf\u00e1 \u2013 litlu fleiri en um <em>kafkl\u00e6ddur<\/em>. Hvorugt or\u00f0i\u00f0 kemur fyrir \u00ed or\u00f0ab\u00f3k Bl\u00f6ndals 1920-24.<\/p>\n<p>\u00deessar myndir, <em>kappkl\u00e6ddur<\/em> og <em>kafkl\u00e6ddur<\/em>, vir\u00f0ast \u00fev\u00ed koma upp um svipa\u00f0 leyti \u00e1 seinni hluta 19. aldar \u2013 \u00fe\u00f3tt elsta d\u00e6mi\u00f0 um \u00fe\u00e1 fyrrnefndu s\u00e9 30 \u00e1rum eldra er h\u00e6pi\u00f0 a\u00f0 leggja miki\u00f0 upp \u00far \u00fev\u00ed vegna \u00feess hve d\u00e6min eru f\u00e1. \u00c9g veit ekkert um uppruna or\u00f0anna og ver\u00f0 bara a\u00f0 giska. Hvorug myndin er s\u00e9rlega gagns\u00e6, en ef f\u00f3lk reynir a\u00f0 skilja \u00fe\u00e6r m\u00e1 \u00edmynda s\u00e9r a\u00f0 hugsunin \u00e1 bak vi\u00f0 <em>kappkl\u00e6ddur<\/em> s\u00e9 \u2018kl\u00e6ddur af kappi\u2018, \u00fe.e. \u00e1kafa, e\u00f0a eitthva\u00f0 sl\u00edkt; <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> s\u00e9 aftur \u00e1 m\u00f3ti \u2018kl\u00e6ddur \u00ed kaf\u2018, \u00fe.e. \u00e1 kafi \u00ed f\u00f6tum. V\u00e6ntanlega hefur \u00f6nnur \u00feessara mynda or\u00f0i\u00f0 til fyrst en vegna \u00feess a\u00f0 h\u00fan var ekki mj\u00f6g gagns\u00e6, og frambur\u00f0urinn bau\u00f0 upp \u00e1 a\u00f0ra t\u00falkun, skildu einhverjir m\u00e1lnotendur or\u00f0i\u00f0 \u00e1 hinn veginn og \u00fev\u00ed komu upp tv\u00edmyndir. L\u00edklegra er a\u00f0 frambur\u00f0ur \u00e1 <em>kappkl\u00e6ddur <\/em>lei\u00f0i til ritmyndarinnar <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> en \u00f6fugt.<\/p>\n<p>Hvernig sem upprunanum er vari\u00f0 er lj\u00f3st a\u00f0 me\u00f0 t\u00edmanum var\u00f0 <em>kappkl\u00e6ddur <\/em>ofan \u00e1 og <em>kafkl\u00e6ddur <\/em>hvarf \u00far ritu\u00f0u m\u00e1li \u2013 \u00feanga\u00f0 til n\u00fana, \u00feegar or\u00f0i\u00f0 d\u00fakkar allt \u00ed einu upp \u00e1 Facebook 75 \u00e1rum eftir a\u00f0 \u00fea\u00f0 s\u00e1st s\u00ed\u00f0ast \u00e1 prenti svo a\u00f0 \u00e9g viti. Hvernig \u00e1 a\u00f0 t\u00falka \u00fea\u00f0? H\u00e9r kemur tvennt til greina. Annar m\u00f6guleikinn er s\u00e1 sem \u00e9g nefndi \u00ed upphafi \u2013 a\u00f0 um s\u00e9 a\u00f0 r\u00e6\u00f0a misskilning \u00feess sem setti or\u00f0i\u00f0 \u00e1 Facebook \u00e1 frambur\u00f0i or\u00f0sins <em>kappkl\u00e6ddur<\/em>. Hinn m\u00f6guleikinn er a\u00f0 s\u00e1 sem nota\u00f0i or\u00f0i\u00f0 \u00e1 Facebook hafi ekki misskili\u00f0 neitt, heldur nota\u00f0 or\u00f0i\u00f0 eins og hann l\u00e6r\u00f0i \u00fea\u00f0 \u2013 myndin <em>kafkl\u00e6ddur<\/em> hafi sem s\u00e9 lifa\u00f0 \u00ed m\u00e1linu fr\u00e1 \u00fev\u00ed \u00e1 19. \u00f6ld \u00fe\u00f3tt h\u00fan hafi ekki komist \u00e1 prent \u00ed marga \u00e1ratugi. Fr\u00f3\u00f0legt v\u00e6ri a\u00f0 vita hvort lesendur \u00feekkja \u00feessa mynd.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00fdlega rakst \u00e9g \u00e1 or\u00f0i\u00f0 kafkl\u00e6ddur \u00e1 Facebook. \u00deetta or\u00f0 haf\u00f0i \u00e9g aldrei s\u00e9\u00f0 \u00e1\u00f0ur en \u00fea\u00f0 var greinilega nota\u00f0 \u00ed s\u00f6mu merkingu og kappkl\u00e6ddur sem er vel \u00feekkt or\u00f0 \u00fe\u00f3tt \u00fea\u00f0 s\u00e9 ekki \u00fdkja algengt (um 78 \u00fe\u00fasund or\u00f0 eru algengari en \u00fea\u00f0 samkv\u00e6mt Or\u00f0t\u00ed\u00f0nivef \u00c1rnastofnunar). \u00c9g \u00fe\u00f3ttist viss um a\u00f0 \u00feessi mynd stafa\u00f0i [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":141,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[158635],"tags":[],"class_list":["post-3578","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-malfar"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/users\/141"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3578"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3583,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3578\/revisions\/3583"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3578"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3578"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3578"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}