{"id":6065,"date":"2024-02-16T14:46:08","date_gmt":"2024-02-16T14:46:08","guid":{"rendered":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/?p=6065"},"modified":"2024-02-16T14:46:08","modified_gmt":"2024-02-16T14:46:08","slug":"hvernig-spyrjum-vid-um-astaedu","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2024\/02\/16\/hvernig-spyrjum-vid-um-astaedu\/","title":{"rendered":"Hvernig spyrjum vi\u00f0 um \u00e1st\u00e6\u00f0u?"},"content":{"rendered":"<p>\u00cdslenskan hefur \u00ferj\u00e1r megina\u00f0fer\u00f0ir til a\u00f0 spyrja um \u00e1st\u00e6\u00f0u einhvers \u2013 or\u00f0asamb\u00f6ndin (forsetningarli\u00f0ina) <em>af hverju <\/em>og <em>hvers vegna<\/em>, og spurnaratviksor\u00f0i\u00f0 <em>hv\u00ed<\/em>. Af or\u00f0asamb\u00f6ndunum eru til \u00fdmis tilbrig\u00f0i svo sem <em>af hva\u00f0a \u00e1st\u00e6\u00f0u<\/em> og <em>vegna hvers <\/em>en \u00feau eru svo sjaldg\u00e6f a\u00f0 \u00feau skipta ekki m\u00e1li. \u00cd fornu m\u00e1li kemur eing\u00f6ngu <em>hv\u00ed <\/em>fyrir \u2013 or\u00f0asamb\u00f6ndin koma ekki til fyrr en \u00e1 s\u00ed\u00f0ari \u00f6ldum. Um mi\u00f0ja 19. \u00f6ld er hlutfall <em>af hverju <\/em>um \u00fea\u00f0 bil helmingur af heildart\u00ed\u00f0ni \u00feessara \u00feriggja spurnara\u00f0fer\u00f0a samkv\u00e6mt <em>t\u00edmarit.is <\/em>en <em>hvers vegna <\/em>og <em>hv\u00ed <\/em>eru um fj\u00f3r\u00f0ungur hvort fyrir sig. \u00c1 n\u00e6stu \u00e1ratugum eykst t\u00ed\u00f0ni <em>hvers vegna <\/em>sm\u00e1tt og sm\u00e1tt, einkum \u00e1 kostna\u00f0 <em>af hverju<\/em>, en <em>hv\u00ed <\/em>er nokku\u00f0 st\u00f6\u00f0ugt milli 20 og 25% fram um 1930 \u00feegar d\u00e6mum fer a\u00f0 f\u00e6kka.<\/p>\n<p>Um mi\u00f0ja 20. \u00f6ld er hlutfall <em>hvers vegna <\/em>or\u00f0i\u00f0 um tveir \u00feri\u00f0ju af heildinni en <em>af hverju <\/em>og <em>hv\u00ed <\/em>\u00e1 bilinu 15-20% hvort. Eftir \u00fea\u00f0 l\u00e6tur <em>hv\u00ed <\/em>hins vegar hratt undan s\u00edga og er komi\u00f0 ni\u00f0ur \u00ed 4% af heildinni um s\u00ed\u00f0ustu aldam\u00f3t. Hlutfall <em>af hverju <\/em>hefur h\u00e6kka\u00f0 a\u00f0 sama skapi og <em>af hverju <\/em>og <em>hvers vegna <\/em>eru hvort um sig r\u00e9tt t\u00e6pur helmingur af heildinni \u00e1 \u00feessari \u00f6ld. \u00cd <em>Risam\u00e1lheildinni <\/em>sem hefur einkum a\u00f0 geyma texta fr\u00e1 \u00feessari \u00f6ld s\u00e9st hvernig \u00feessi \u00fer\u00f3un heldur \u00e1fram. \u00dear er hlutfall <em>af hverju <\/em>t\u00e6plega \u00be af heildinni, hlutfall <em>hvers vegna <\/em>r\u00e9tt t\u00e6plega fj\u00f3r\u00f0ungur, en hlutfall <em>hv\u00ed <\/em>ekki nema r\u00fam tv\u00f6 pr\u00f3sent. \u00cd textum af samf\u00e9lagsmi\u00f0lum er munurinn enn meiri \u2013 \u00fear er <em>af hverju <\/em>(mj\u00f6g oft <a href=\"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/2023\/12\/03\/astaedan-af-hverju\/\">skrifa\u00f0<\/a> <em>afhverju<\/em>) 85,5% af heildinni, <em>hvers vegna <\/em>12,5% og <em>hv\u00ed <\/em>a\u00f0eins 2%.<\/p>\n<p>\u00c9g hef \u00e1 tilfinningunni a\u00f0 flestum fullor\u00f0num \u00feyki spurnaror\u00f0i\u00f0 <em>hv\u00ed <\/em>frekar formlegt og \u00e9g held t.d. a\u00f0 \u00e9g noti \u00fea\u00f0 aldrei nokkurn t\u00edma, ekki heldur \u00ed ritm\u00e1li. En h\u00e9r var \u00ed dag bent \u00e1 a\u00f0 <em>hv\u00ed <\/em>v\u00e6ri or\u00f0i\u00f0 algengt \u00ed m\u00e1li ungs f\u00f3lks og \u00feess geti\u00f0 til a\u00f0 \u00fea\u00f0 stafa\u00f0i af \u00e1hrifum enska or\u00f0sins <em>why<\/em>. \u00dea\u00f0 er svol\u00edti\u00f0 erfitt a\u00f0 meta \u00feetta en textar af samf\u00e9lagsmi\u00f0lum endurspegla \u00fe\u00f3 fyrst og fremst \u00f3formlegt m\u00e1lfar ungs f\u00f3lks og \u00fev\u00ed er helst a\u00f0 mi\u00f0a vi\u00f0 \u00fe\u00e1. Vegna e\u00f0lis \u00feessara texta er hlutfall spurnaror\u00f0a mj\u00f6g h\u00e1tt \u00fear \u00ed samanbur\u00f0i vi\u00f0 a\u00f0ra texta og d\u00e6min um <em>hv\u00ed <\/em>\u00fev\u00ed b\u00fdsna m\u00f6rg, h\u00e1lft ellefta \u00fe\u00fasund. Hlutfalli\u00f0 er vissulega l\u00e1gt, a\u00f0eins um 2% eins og \u00e1\u00f0ur segir, en \u00fe\u00f3 nokkurn veginn \u00fea\u00f0 sama og \u00ed formlegri textum \u2013 \u00f3l\u00edkt \u00fev\u00ed sem b\u00faast m\u00e6tti vi\u00f0.<\/p>\n<p>Mi\u00f0a\u00f0 vi\u00f0 hva\u00f0 <em>hv\u00ed <\/em>er \u2013 e\u00f0a var \u2013 formlegt or\u00f0 og hvernig t\u00ed\u00f0ni \u00feess hefur fari\u00f0 \u00f6rt l\u00e6kkandi undanfarna \u00e1ratugi m\u00e6tti nefnilega b\u00faast vi\u00f0 a\u00f0 hlutfall \u00feess v\u00e6ri mun l\u00e6gra \u00ed \u00f3formlegu m\u00e1li samf\u00e9lagsmi\u00f0la. \u00de\u00f3tt <em>hv\u00ed <\/em>hafi veri\u00f0 \u00e1 hra\u00f0ri ni\u00f0urlei\u00f0 undanfarna \u00e1ratugi eiga ensk \u00e1hrif \u00fev\u00ed e.t.v. eftir a\u00f0 framlengja l\u00edf \u00feess eitthva\u00f0. Vitaskuld eiga <em>hv\u00ed <\/em>og <em>why <\/em>s\u00e9r sameiginlegan uppruna \u00feannig a\u00f0 \u00fea\u00f0 er ekki eins og \u00fearna s\u00e9 um eitthvert a\u00f0skotaor\u00f0 a\u00f0 r\u00e6\u00f0a, en \u00fea\u00f0 er \u00f3vanalegt a\u00f0 ensk \u00e1hrif ver\u00f0i til \u00feess a\u00f0 efla gamalt or\u00f0 sem tilheyr\u00f0i formlegu m\u00e1lsni\u00f0i og auka notkun \u00feess \u00ed \u00f3formlegu m\u00e1li. En a\u00f0 \u00f6\u00f0ru leyti er ni\u00f0ursta\u00f0an s\u00fa a\u00f0 notkun <em>af hverju <\/em>s\u00e9 or\u00f0in langsamlega algengasta a\u00f0fer\u00f0in til a\u00f0 spyrja um \u00e1st\u00e6\u00f0u en <em>hvers vegna <\/em>og einkum <em>hv\u00ed <\/em>s\u00e9u \u00e1 hra\u00f0ri ni\u00f0urlei\u00f0.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00cdslenskan hefur \u00ferj\u00e1r megina\u00f0fer\u00f0ir til a\u00f0 spyrja um \u00e1st\u00e6\u00f0u einhvers \u2013 or\u00f0asamb\u00f6ndin (forsetningarli\u00f0ina) af hverju og hvers vegna, og spurnaratviksor\u00f0i\u00f0 hv\u00ed. Af or\u00f0asamb\u00f6ndunum eru til \u00fdmis tilbrig\u00f0i svo sem af hva\u00f0a \u00e1st\u00e6\u00f0u og vegna hvers en \u00feau eru svo sjaldg\u00e6f a\u00f0 \u00feau skipta ekki m\u00e1li. \u00cd fornu m\u00e1li kemur eing\u00f6ngu hv\u00ed fyrir \u2013 or\u00f0asamb\u00f6ndin koma [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":141,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[158635],"tags":[],"class_list":["post-6065","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-malfar"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6065","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/users\/141"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6065"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6066,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6065\/revisions\/6066"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6065"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6065"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/uni.hi.is\/eirikur\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}