Pronominer
Indhold
Personlige og possessive pronominer
De danske personlige pronominer fungerer stort set på samme måde som de islandske. De possessive pronominer har kun tre mulige realisationer i singularis, svarende til substantivernes køn - en eller et - og antal. Eks.: en kuffert > min kuffert ; et hus > mit hus ; mine kufferter.
Pronominerne I, De, Dem og Deres bruges kun i tiltale og skrives altid med stort forbogstav.
De personlige og possessive pronominer
Subjekt | Objekt og efter præpositioner | Possessive | |
Singularis | |||
1. | jeg | mig | min, mit, mine |
2. | du, De | dig, Dem | din, dit, dine, Deres |
3. | han, hun, den, det | ham, hende, den, det | hans, hendes, dens, dets |
Pluralis | |||
1. | vi | os | vores |
2. | I, De | jer, Dem | jeres, Deres |
3. | de | dem | deres |
(Gå til toppen af dokumentet)
Refleksive pronominer
Refleksive verber efterfølges altid af et refleksivt pronomen, som er det samme som subjekt.
Subjekt Verbum Refl. pronomen
--------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg vil gerne hvile mig lidt
Du må gerne sætte dig her
Han sætter sig på stolen
Hun skynder sig hen til bussen
Vi hygger os med et glas vin
I må godt sætte jer her
De hviler sig en halv time
--------------------------------------------------------------------------------------------
NB! Nogle verber har en refleksiv og en ikke-refleksiv form. De har som regel ikke den samme betydning.
Eks.
- Du må gerne sætte den på bordet.
- (Subjekt og objekt ikke det samme)
- Du må gerne sætte dig på stolen.
- (Subjekt og objekt det samme)
(Gå til toppen af dokumentet)
Interrogative pronominer (hv-ord)
Her bliver spørgeordene hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor behandlet som spørgende pronominer, selvom de også kan optræde som relativpronominer.
1 v n a V N A ---------------------------------------------------------------------------- Hvem er du? Hvad hedder du til efternavn? Hvor kommer du fra? Hvordan staver man Monika? Hvorfor vil du ikke have en ostemad? ----------------------------------------------------------------------------