Verber
Indhold
- Præsens
- Imperfektum og perfektum
- Verber: imperfektum eller perfektum?
- Er eller har i perfektum?
- Bevægelsesverber
- Plusquamperfektum
- Passiv
- Verber: -s-form af verber og passiv
- Præsens progressiv
- Præsens participium
- Synes/mene/tro
Præsens
Det er meget lettere at danne verbernes præsensformer på dansk end det er på islandsk. Verber i præsens har nemlig samme form, uanset person eller antal. Som regel ender verberne i præsens på - (e)r. En undtagelse er modalverberne skulle, kunne, ville, måtte, burde.
Verber i præsens
-----------------------------------------------------------
Infinitiv Præsens Eksempler
(Jeg, Du, Han,
Hun, Vi, I, De)
-----------------------------------------------------------
(at) hedde hedder Jeg hedder Jürgen.
(at) have har Du har et pænt værelse!
(at) tage tager Han tager Jürgens kuffert.
(at) komme kommer Hun kommer fra Flensborg.
(at) drikke drikker Vi drikker kaffe i stuen.
(at) bo bor I bor i Sønderborg.
(at) spise spiser De spiser aftensmad kl. 18.00.
(at) stave staver Hvordan staver man "Lauritzen"?
(at) få får Du får et sygesikringskort med posten.
(at) være er Han er lidt træt.
(at) skulle skal Nu skal du se huset.
(at) kunne lide kan lide Han kan ikke lide ost.
(at) ville vil Vil du have et stykke wienerbrød?
(at) måtte må Må jeg få en øl?
-----------------------------------------------------------
(Gå til toppen af dokumentet)
Imperfektum og perfektum
Som på islandsk bøjes verberne enten regelmæssigt eller uregelmæssigt. De allerfleste bøjes regelmæssigt efter et af følgende mønstre:
-
Klasse I
- Imperfektum og perfektum dannes med endelsen -ede eller -et. Den føjes til verbets infinitivform uden -e.
-
Infinitiv Præsens Imperfektum Perfektum ---------------------------------------------------------------------- bo bor boede har boet stave staver stavede har stavet hvile (sig) hviler (sig) hvilede (sig) har hvilet (sig) hygge (sig) hygger (sig) hyggede (sig) har hygget (sig) lave laver lavede har lavet pakke ud pakker ud pakkede ud har pakket ud flytte flytter flyttede har flyttet slutte slutter sluttede har sluttet mangle mangler manglede har manglet arbejde arbejder arbejdede har arbejdet ----------------------------------------------------------------------
-
Klasse II
- Imperfektum og perfektum dannes med endelsen -te eller -t. Den føjes til verbets infinitivform uden -e .
-
infinitiv præsens imperfektum perfektum ---------------------------------------------------------------------- spise spiser spiste har spist bruge bruger brugte har brugt begynde begynder begyndte er begyndt kende kender kendte har kendt tale taler talte har talt vise viser viste har vist låne låner lånte har lånt købe køber købte har købt ----------------------------------------------------------------------
-
Klasse III. Uregelmæssige verber
- Der er nogle uregelmæssigt bøjede verber, som bruges meget.
-
infinitiv præsens imperfektum perfektum ---------------------------------------------------------------------- være * er var har været have * har havde har haft blive * bliver blev er blevet få * får fik har fået tage tager tog har taget hedde hedder hed har heddet gå går gik er/har gået komme kommer kom er/har kommet drikke drikker drak har drukket se ser så har set lyde lyder lød har lydt foretrække foretrækker foretrak har foretrukket sætte sig sætter sig satte sig har sat sig sidde sidder sad har siddet optage optager optog har optaget stå står stod har stået ligge ligger lå har ligget give giver gav har givet hænge hænger hang har hængt holde holder holdt har holdt smide smider smed har smidt skrive skriver skrev har skrevet bede om beder om bad om har bedt om springe springer sprang er/har sprunget ----------------------------------------------------------------------
NB! De med * markerede verber kan også optræde som hjælpeverber når man f.eks. skal danne perfektum og passiv. Klik her, hvis du vil se en komplet liste over alle uregelmæssige verber.
(Gå til toppen af dokumentet)
Verber: imperfektum eller perfektum?
På dansk bruger man ofte imperfektum .
- Imperfektum bruger man:
- Når man tænker på noget, der skete en gang i fortiden på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt tidsrum, og som er en afsluttet handling. Sætningen vil meget ofte indeholde et tidsudtryk, som fortæller, hvornår handlingen fandt sted. Se på følgende eksempler:
- Jørgen sov ikke særlig godt i nat. (bestemt tid)
- Vi så fjernsyn i søndags. (bestemt tid)
- Han boede i Århus fra 1985 til 1987. (bestemt tidsrum)
- Når man vil udtrykke overraskelse eller forsigtighed, som i følgende eksempler:
- Det var måske ikke nogen dårlig idé. (udtrykker forsigtig enighed)
- Det var da godt! (udtrykker overraskelse over en glædelig nyhed)
- Det var en skam! (udtrykker negativ overraskelse)
- Det kunne man måske overveje. (forsigtighed)
- Når man vil udtrykke høflighed eller beskeden tilbageholdenhed. Man bruger ofte konjunktivformer i lignende situationer på tysk.
- Jeg ville høre, om det er muligt at få udleveret en studiehåndbog.
- Dit navn var Jürgen Beckenbauer?
- Hvad skulle det være? (i en butik)
- Det skulle nok kunne gå.
- Når man tænker på noget, der skete en gang i fortiden på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt tidsrum, og som er en afsluttet handling. Sætningen vil meget ofte indeholde et tidsudtryk, som fortæller, hvornår handlingen fandt sted. Se på følgende eksempler:
- Perfektum bruger man:
- Når man tænker på afsluttede handlinger i fortiden, men ikke tænker på noget bestemt tidspunkt eller tidsrum, som i følgende eksempler:
- Jürgen har været på studiekontoret. (ubestemt tid)
- Har du læst avisen? (ubestemt tid)
- Monika og Jürgen har købt skoleting hos boghandleren. (ubestemt tid)
- Jeg har aldrig lært at svømme. (ubestemt tid)
- Når man tænker på noget, der begyndte i fortiden, men fortsætter og rækker ind i nutiden. Ofte forekommer tidsudtrykket siden i sådanne sætninger.
- Margrethe har arbejdet som lærer i næsten 10 år. (og hun er lærer endnu)
- Jamen, så er du kommet det rigtige sted hen. (og du er her endnu)
- Jeg har boet i Århus i mange år. (og jeg bor her endnu)
- Han har kørt taxa siden 1990.(og han kører endnu)
- Når man tænker på afsluttede handlinger i fortiden, men ikke tænker på noget bestemt tidspunkt eller tidsrum, som i følgende eksempler:
(Gå til toppen af dokumentet)
Er eller har i perfektum?
Perfektum dannes af har eller er + perfektum participium.
- Vi har lige spist.
- Timen er begyndt.
De allerfleste verber danner perfektum med har.
- Margrethe har arbejdet som lærer i næsten 10 år.
- Vi har kendt hinanden i lang tid.
- Jeg har haft hovedpine siden i går.
Med nogle verber skal man altid bruge er:
- er begyndt
- Timen er begyndt.
- er sket
- Hvad er der sket ?
- er blevet
- Min far er blevet gammel.
- er faldet
- Berlinmuren er faldet.
- er forsvundet
- Min kat er forsvundet.
- er vågnet
- Min lillebror er lige vågnet.
- er død
- Præsidenten er død.
Bevægelsesverber
Bevægelsesverber: sommetider bruger man er og sommetider har. Det giver forskellige betydninger, som du vil se i følgende sætninger:
-
-
- Thomas er flyttet til København.
- Monika har flyttet sin taske.
- Sekretæren er gået for i dag.
- Jeg har tit gået hele vejen ind til universitetet.
- Toget er kørt.
- Han har kørt taxa i mange år.
- Han er fløjet til London.
- Han har fløjet til London flere gange i år.
-
Plusquamperfektum
Plusquamperfektum dannes med havde eller var + perfektum participium:
-
-
- havde boet, havde lavet, havde haft
- var begyndt, var gået, var kommet
-
Lige som præsens altid bruges sammen med perfektum, bruges imperfektum sammen med plusquamperfektum.
Præsens og perfektum Imperfektum og plusquamperfektum ---------------------------------------------------------------------------------- I dag sidder Monika i klasseværelset. I går sad Monika i klasseværelset. Hun har taget sin jakke af og har lagt Hun havde taget sin jakke af og havde lagt den på stolen. den på stolen. Læreren er lige kommet Læreren var lige kommet, og timen begynder. og timen begyndte. Da hun kom til Sønderborg, havde Monika aldrig boet i Danmark før. Timen var begyndt da Jürgen kom ind i klassen. Helle mente, at hun havde set filmen før. Han var allerede gået i seng da jeg ringede. Jørgen sagde, at han havde haft hovedpine i to dage. ---------------------------------------------------------------------------------- (Gå til toppen af dokumentet)
Passiv
De danske passive former kan dannes på tre måder:
blive + perfektum participium
Sammenlign følgende passive og aktive sætninger.
-
-
- Præsens
- Passiv
- Der bliver drukket meget øl hvert år.
- Regningen bliver betalt af min far.
- Bøgerne bliver udleveret i morgen.
- Aktiv
- Man drikker meget øl hvert år.
- Min far betaler regningen.
- Man udleverer bøgerne i morgen.
- Passiv
- Imperfektum
- Passiv
- Bilen blev købt af min nabo.
- Filmen blev vist i fjernsynet i aftes.
- Billedet blev hængt på væggen.
- Aktiv
- Min nabo købte bilen.
- Man viste filmen i fjernsynet i aftes.
- Man hang billedet på væggen.
- Passiv
- Perfektum
- Passiv
- Bøgerne er blevet hentet.
- Du er blevet set sammen med ham.
- Der er blevet sagt noget forkert.
- Aktiv
- Man har hentet bøgerne.
- Man har set dig sammen med ham.
- Man har sagt noget forkert.
- Passiv
- Plusquamperfektum
- Passiv
- Da jeg kom, var de studerende allerede blevet orienteret om faget.
- Alle deres venner var blevet inviteret til festen, men der kom kun fem.
- Aktiv
- Da jeg kom, havde man allerede orienteret de studerende.
- De havde inviteret alle deres venner til festen, men der kom kun fem.
- Passiv
- Præsens
-
Man kan ofte frit vælge mellem passiv med blive og med -s, men i følgende situationer bruger man mest passiv med blive:
-
-
- i talesprog
- når man taler om den enkelte, konkrete handling, i modsætning til det generelle
- Eks.:
- Bøgerne blev udleveret i mandags. (enkelt, konkret handling)
- Bøgerne udleveres på den første undervisningsdag. (generel regel)
- når man vil bøje verberne i passiv i andre tider end infinitiv og præsens.
-
Passiv med -s
-s formerne kan kun bøjes i infinitiv, præsens og imperfektum.
-
-
- Infinitiv
- Studiekort kan afhentes på Studiekontoret fra på mandag.
- Maskinen må ikke slukkes før alle programmer er blevet lukket.
- Hvis du arbejder, skal det nok lykkes dig at lære dansk.
- Nogle mennesker elsker at skændes.
- Præsens
- Maskinen tændes og disketten lægges i diskettedrevet.
- Det siges, at han har været gift fire gange.
- Han menes at være millionær.
- Findes der ingen ærlige mennesker mere?
- Imperfektum
- De skændtes så det kunne høres over hele byen.
- På mit tredje forsøg lykkedes det mig at bestå min eksamen.
- Jørgen og Mette fulgtes ad til boghandleren. (at følge)
- Selv om han havde drukket mange øl, syntes han ikke at være særlig fuld.
- Infinitiv
-
Man bruger passiv med -s:
-
-
- i forbindelse med det generelle, regler, overskrifter, recepter, instruktioner, o.lign.
- i forbindelse med modalverberne
- Eks.:
- Der må ikke ryges i klasseværelserne.
- Min farfar er meget gammel og skal hjælpes med alt.
- Girokort kan betales på posthuset.
- Min hund vil ikke vaskes.
-
Nogle verber kan KUN danne passiv med -s:
- have (U)
- Tilbuddet gælder så længe lager haves.
- mene (II)
- Han menes at være millionær.
- skylde (II)
- Hendes dårlige karakterer skyldes hendes mangel på disciplin.
- eje (I)
- Hotellet ejes af et tysk konsortium.
- vide (U)
- Det vides ikke, om han er levende eller død.
- tænke (II)
- Hun har ikke spist frokost, så hun kunne tænkes at være sulten.
- behøve (I)
- Det behøves ikke tage noget specielt tøj på til festen.
få + perfektum
(Gå til toppen af dokumentet)En tredje måde at danne passiv er ved at bruge få som hjælpeverbum sammen med et andet verbum i perfektum.
Eks.
-
-
- Er det muligt at få udleveret en studiehåndbog allerede i dag? (infinitiv)
- Torben får udbetalt 3.493,- kr. om måneden i SU. (præsens)
- Monika fik skrevet et brev til sin veninde inden hun gik i seng. (imperfektum)
- Helle har fået tilsendt et katalog med tilbud om billige skiferier. (perfektum)
- Familien havde fået købt en forsikring inden de rejste på ferie. (plusquamperfektum)
-
Verber: -s-form af verber og passiv
Verbernes s-form dannes som følger:
Infinitiv Præsens Imperfektum ---------------------------------------------------------------------- inf. + -s inf. + -s imperf. + -(e)s ---------------------------------------------------------------------- de kan udbetales pengene udbetales de udbetaltes i går den skulle udleveres bogen udleveres den udleveredes i går den kan høres i radioen sangen høres tit den hørtes i nat ----------------------------------------------------------------------
s-formen kan bruges til at danne passiv, men en lille gruppe verber ender altid på -s.
- at synes, synes, syntes
- Synes du ikke, (at) vores nye lærer er sød?
- at lykkes, lykkes, lykkedes
- Det lykkedes Jørgen at få udleveret en studiehåndbog.
- at skændes, skændes, skændtes
- De skændes altid om penge.
- at nøjes, nøjes, nøjedes
- Vi havde ingen øl, så vi måtte nøjes med at drikke vand.
- at længes, længes, længtes
- Jeg længes efter at se min familie.
- at enes, enes, enedes
- Søskende kan aldrig enes.
Andre verber i denne gruppe har også en form uden -s, men denne har som regel en anden betydning. Sammelign:
- at se, ser, så, har set
- Vi så fjernsyn i går aftes.
- at ses, ses, sås
- Vi sås i går aftes. (Vi så hinanden i går aftes.)
- at slå, slår, slog, har slået
- Jeg mener, det er forkert at slå børn.
- at slås, slås, sloges
- Brødrene sloges tit som børn, men de er gode venner i dag.
- at finde, finder, fandt, har fundet
- Hun fandt sin pung på gulvet, under stolen.
- at findes, findes, fandtes
- De ord, du ikke kender findes i ordbogen.
- at møde, møder, mødte, har mødt
- Jeg mødte ham til en fest sidste sommer.
- at mødes, mødes, mødtes
- Hvornår skal vi mødes? (Hvornår skal vi møde hinanden?)
Præsens progressiv
Når man snakker om noget, der sker lige nu bruger man ofte præsens progressiv. Den dannes på følgende måder:
-
-
- med sidder og..., ligger og..., går og..., står og... osv. + et verbum i præsens;
- Monika sidder og laver hjemmearbejde på biblioteket.
- Bent ligger og ser fjernsyn.
- Ude i køkkenet står Else og vasker op.
- Jørgen går og rydder op på sit værelse.
- Børnene løber og spiller fodbold ude i haven.
- med er ved at...+ infinitiv:
- Bent er ved at se på familiens privatøkonomi.
- Jeg er ved at regne lidt på mit husholdningsbudget.
- Vi er ved at lære dansk.
- eller med er i gang med at..., er i færd med at...+ infinitiv.
- Jeg er i gang med at lave mad.
- Hun er i færd med at skrive et brev til sin søster.
- Læg mærke til, at følgende sætninger har samme betydning:
- Niels går og rydder op på sit værelse. =
- Niels er ved at rydde op på sit værelse. =
- Niels er i gang med at rydde op på sit værelse. =
- Niels er i færd med at rydde op på sit værelse.
- Man kan også bøje disse udtryk i imperfektum, perfektum og plusquamperfektum:
- Jeg sad og regnede lidt på min økonomi i aftes.
- med sidder og..., ligger og..., går og..., står og... osv. + et verbum i præsens;
-
Præsens participium
Præsens participium dannes med verbets rod + -ende. Denne form er ubøjelig, og bruges mest til at danne andre ordklasser.
udeboende (adj.) bo + -ende Torben er udeboende (studerende). hjemmeboende (adj.) studerende (n.) studer + -ende Monika er studerende på Handelshøjskole Syd. videregående (adj.) gå + -ende BA/MA-studiet er en videregående uddannelse. handlende (n.) handl + -ende En del handlende giver 10% studenterrabat. kommende (adj.) kom(m) + -ende Den kommende statsminister er kvinde.
Når det bliver brugt som verbum, står præsens participium ofte i forbindelse med komme, blive og visse bevægelsesverber:
gående gå + -ende Han kom gående hen ad gaden. siddende sid(d) + -ende De studerende blev siddende, da læreren kom ind i klassen. sovende sov+ -ende Man kommer ikke sovende til gode eksamensresultater.
(Gå til toppen af dokumentet)
Synes/mene/tro
synes (islandsk: finnst) bruger man til at udtrykke sin egen personlige mening om eller erfaring med noget, som ikke har nogen fastlagt sandhedsværdi. Sætninger med synes ligner derfor ofte evalueringer.
Se følgende eksempler:- Præsens:
- Niels synes, (at)det er dyrt at bo i Danmark.
- Imperfektum:
- Niels syntes ikke, (at) værelset var for lille.
- Perfektum:
- Jeg har altid syntes, (at) du er dejlig (og det synes jeg endnu).
mene (islandsk: meina el. álíta) bruger man til at udtrykke en personlig holdning eller intention:
- Præsens:
- Torben mener, (at) det er uretfærdigt, at man skal betale skat af SU.
- Imperfektum:
- Jeg mente det ikke, da jeg sagde, (at) jeg ikke elsker dig mere.
- Perfektum:
- Min far har altid ment, (at) skatten er for høj i Danmark.
tro bruger man, når man vil udtrykke religiøs tro (islandsk trúa), tillid/ikke-tillid til andre eller når man ikke er helt sikker (islandsk: halda):
- Præsens:
- Tror du på Gud?
- Imperfektum:
- Børnene troede, (at) det ville regne, men det blev en smuk dag.
- Perfektum:
- Jeg har altid troet på demokratiet, men ikke på politikerne.
NB! Bisætningskonjunktionen "at" bortfalder næsten altid i talesproget.
-