Verber

Verber

Indhold

  1. Præsens
  2. Imperfektum og perfektum
    1. Klasse I
    2. Klasse II
    3. Klasse III. Uregelmæssige verber
  3. Verber: imperfektum eller perfektum?
  4. Er eller har i perfektum?
  5. Bevægelsesverber
  6. Plusquamperfektum
  7. Passiv
    1. Med hjælpeverbet blive + perfektum participium
      1. Præsens
      2. Imperfektum
      3. Perfektum
      4. Plusquamperfektum
    2. Med verbets S-form
      1. Man bruger passiv med -s:
      2. Nogle verber kan KUN danne passiv med -s:
    3. Ved at bruge verbet få som hjælpeverbum + perfektum participium
  8. Verber: -s-form af verber og passiv
  9. Præsens progressiv
  10. Præsens participium
  11. Synes/mene/tro

Præsens

Det er meget lettere at danne verbernes præsensformer på dansk end det er på islandsk. Verber i præsens har nemlig samme form, uanset person eller antal. Som regel ender verberne i præsens på - (e)r. En undtagelse er modalverberne skulle, kunne, ville, måtte, burde.

Verber i præsens

-----------------------------------------------------------
Infinitiv		Præsens		Eksempler
		(Jeg, Du, Han,
		Hun, Vi, I, De)
-----------------------------------------------------------
(at) hedde	hedder		Jeg hedder Jürgen.
(at) have		har		Du har et pænt værelse!
(at) tage		tager		Han tager Jürgens kuffert.
(at) komme	kommer		Hun kommer fra Flensborg.
(at) drikke	drikker		Vi drikker kaffe i stuen.
(at) bo		bor		I bor i Sønderborg.
(at) spise	spiser		De spiser aftensmad kl. 18.00.
(at) stave	staver		Hvordan staver man "Lauritzen"?
(at) få		får		Du får et sygesikringskort med posten.
(at) være		er		Han er lidt træt.
(at) skulle	skal		Nu skal du se huset.
(at) kunne lide	kan lide		Han kan ikke lide ost.
(at) ville		vil		Vil du have et stykke wienerbrød?
(at) måtte	må		Må jeg få en øl?
-----------------------------------------------------------

(Gå til toppen af dokumentet)

Imperfektum og perfektum

Som på islandsk bøjes verberne enten regelmæssigt eller uregelmæssigt. De allerfleste bøjes regelmæssigt efter et af følgende mønstre:

  • Klasse I

    • Imperfektum og perfektum dannes med endelsen -ede eller -et. Den føjes til verbets infinitivform uden -e.
    • Infinitiv	Præsens		Imperfektum		Perfektum
      ----------------------------------------------------------------------
      bo		bor		boede			har boet
      stave		staver		stavede			har stavet
      hvile (sig)	hviler (sig)	hvilede (sig)		har hvilet (sig)
      hygge (sig)	hygger (sig)	hyggede (sig)		har hygget (sig)
      lave		laver		lavede			har lavet
      pakke ud		pakker ud	pakkede ud		har pakket ud
      flytte		flytter		flyttede			har flyttet
      slutte		slutter		sluttede			har sluttet
      mangle		mangler		manglede			har manglet
      arbejde		arbejder		arbejdede		har arbejdet
      ----------------------------------------------------------------------
      
  • Klasse II

    • Imperfektum og perfektum dannes med endelsen -te eller -t. Den føjes til verbets infinitivform uden -e .
    • infinitiv		præsens		imperfektum		perfektum
      ----------------------------------------------------------------------
      spise		spiser		spiste			har spist
      bruge		bruger		brugte			har brugt
      begynde		begynder		begyndte			er begyndt
      kende		kender		kendte			har kendt
      tale		taler		talte			har talt
      vise		viser		viste			har vist
      låne		låner		lånte			har lånt
      købe		køber		købte			har købt
      ----------------------------------------------------------------------
      
  • Klasse III. Uregelmæssige verber

    • Der er nogle uregelmæssigt bøjede verber, som bruges meget.
    • infinitiv	præsens		imperfektum		perfektum
      ----------------------------------------------------------------------
      være *		er		var			har været
      have *		har		havde			har haft
      blive *		bliver		blev			er blevet
      få *		får		fik			har fået
      tage		tager		tog			har taget
      hedde		hedder		hed			har heddet
      gå		går		gik			er/har gået
      komme		kommer		kom			er/har kommet
      drikke		drikker		drak			har drukket
      se		ser		så			har set
      lyde		lyder		lød			har lydt
      foretrække	foretrækker	foretrak			har foretrukket
      sætte sig		sætter sig	satte sig			har sat sig
      sidde		sidder		sad			har siddet
      optage		optager		optog			har optaget
      stå		står		stod			har stået
      ligge		ligger		lå			har ligget
      give		giver		gav			har givet
      hænge		hænger		hang			har hængt
      holde		holder		holdt			har holdt
      smide		smider		smed			har smidt
      skrive		skriver		skrev			har skrevet
      bede om		beder om	bad om				har bedt om
      springe		springer	sprang				er/har sprunget
      ----------------------------------------------------------------------
      

NB! De med * markerede verber kan også optræde som hjælpeverber når man f.eks. skal danne perfektum og passiv. Klik her, hvis du vil se en komplet liste over alle uregelmæssige verber.


(Gå til toppen af dokumentet)

Verber: imperfektum eller perfektum?

På dansk bruger man ofte imperfektum .

  • Imperfektum bruger man:
    1. Når man tænker på noget, der skete en gang i fortiden på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt tidsrum, og som er en afsluttet handling. Sætningen vil meget ofte indeholde et tidsudtryk, som fortæller, hvornår handlingen fandt sted. Se på følgende eksempler:
      • Jørgen sov ikke særlig godt i nat. (bestemt tid)
      • Vi så fjernsyn i søndags. (bestemt tid)
      • Han boede i Århus fra 1985 til 1987. (bestemt tidsrum)
    2. Når man vil udtrykke overraskelse eller forsigtighed, som i følgende eksempler:
      • Det var måske ikke nogen dårlig idé. (udtrykker forsigtig enighed)
      • Det var da godt! (udtrykker overraskelse over en glædelig nyhed)
      • Det var en skam! (udtrykker negativ overraskelse)
      • Det kunne man måske overveje. (forsigtighed)
    3. Når man vil udtrykke høflighed eller beskeden tilbageholdenhed. Man bruger ofte konjunktivformer i lignende situationer på tysk.
      • Jeg ville høre, om det er muligt at få udleveret en studiehåndbog.
      • Dit navn var Jürgen Beckenbauer?
      • Hvad skulle det være? (i en butik)
      • Det skulle nok kunne gå.
  • Perfektum bruger man:
    1. Når man tænker på afsluttede handlinger i fortiden, men ikke tænker på noget bestemt tidspunkt eller tidsrum, som i følgende eksempler:
      • Jürgen har været på studiekontoret. (ubestemt tid)
      • Har du læst avisen? (ubestemt tid)
      • Monika og Jürgen har købt skoleting hos boghandleren. (ubestemt tid)
      • Jeg har aldrig lært at svømme. (ubestemt tid)
    2. Når man tænker på noget, der begyndte i fortiden, men fortsætter og rækker ind i nutiden. Ofte forekommer tidsudtrykket siden i sådanne sætninger.
      • Margrethe har arbejdet som lærer i næsten 10 år. (og hun er lærer endnu)
      • Jamen, så er du kommet det rigtige sted hen. (og du er her endnu)
      • Jeg har boet i Århus i mange år. (og jeg bor her endnu)
      • Han har kørt taxa siden 1990.(og han kører endnu)

(Gå til toppen af dokumentet)

Er eller har i perfektum?

Perfektum dannes af har eller er + perfektum participium.

  • Vi har lige spist.
  • Timen er begyndt.

De allerfleste verber danner perfektum med har.

  • Margrethe har arbejdet som lærer i næsten 10 år.
  • Vi har kendt hinanden i lang tid.
  • Jeg har haft hovedpine siden i går.

      Med nogle verber skal man altid bruge er:

      er begyndt
      Timen er begyndt.
      er sket
      Hvad er der sket ?
      er blevet
      Min far er blevet gammel.
      er faldet
      Berlinmuren er faldet.
      er forsvundet
      Min kat er forsvundet.
      er vågnet
      Min lillebror er lige vågnet.
      er død
      Præsidenten er død.

      Bevægelsesverber

      Bevægelsesverber: sommetider bruger man er og sommetider har. Det giver forskellige betydninger, som du vil se i følgende sætninger:

          • Thomas er flyttet til København.
          • Monika har flyttet sin taske. 
          • Sekretæren er gået for i dag.
          • Jeg har tit gået hele vejen ind til universitetet. 
          • Toget er kørt.
          • Han har kørt taxa i mange år. 
          • Han er fløjet til London.
          • Han har fløjet til London flere gange i år.

      Plusquamperfektum

      Plusquamperfektum dannes med havde eller var + perfektum participium:

          • havde boet, havde lavet, havde haft
          • var begyndt, var gået, var kommet

      Lige som præsens altid bruges sammen med perfektum, bruges imperfektum sammen med plusquamperfektum.

      Præsens og perfektum				Imperfektum og plusquamperfektum
      ----------------------------------------------------------------------------------
      I dag sidder Monika i klasseværelset.			I går sad Monika i klasseværelset.
      
      Hun har taget sin jakke af og har lagt			Hun havde taget sin jakke af og havde lagt
      den på stolen.     					den på stolen.
      
      Læreren er lige kommet				Læreren var lige kommet, 
      og timen begynder.				og timen begyndte.
      
      						Da hun kom til Sønderborg, havde
      						Monika aldrig boet i Danmark før.
      
      						Timen var
      						begyndt da Jürgen kom  ind i klassen.
      
      						Helle mente, at hun havde set
      						filmen før.
      
      						Han var allerede gået i seng da
      						jeg ringede.
      
      						Jørgen sagde, at han havde haft
      						hovedpine i to dage.
      ----------------------------------------------------------------------------------
      (Gå til toppen af dokumentet) 

      Passiv

      De danske passive former kan dannes på tre måder:

      blive + perfektum participium

      Sammenlign følgende passive og aktive sætninger.

          • Præsens
            • Passiv
              • Der bliver drukket meget øl hvert år.
              • Regningen bliver betalt af min far.
              • Bøgerne bliver udleveret i morgen.
            • Aktiv
              • Man drikker meget øl hvert år.
              • Min far betaler regningen.
              • Man udleverer bøgerne i morgen.
          • Imperfektum
            • Passiv
              • Bilen blev købt af min nabo.
              • Filmen blev vist i fjernsynet i aftes.
              • Billedet blev hængt på væggen.
            • Aktiv
              • Min nabo købte bilen.
              • Man viste filmen i fjernsynet i aftes.
              • Man hang billedet på væggen.
          • Perfektum
            • Passiv
              • Bøgerne er blevet hentet.
              • Du er blevet set sammen med ham.
              • Der er blevet sagt noget forkert.
            • Aktiv
              • Man har hentet bøgerne.
              • Man har set dig sammen med ham.
              • Man har sagt noget forkert.
          • Plusquamperfektum
            • Passiv
              • Da jeg kom, var de studerende allerede blevet orienteret om faget.
              • Alle deres venner var blevet inviteret til festen, men der kom kun fem.
            • Aktiv
              • Da jeg kom, havde man allerede orienteret de studerende.
              • De havde inviteret alle deres venner til festen, men der kom kun fem.

      Man kan ofte frit vælge mellem passiv med blive og med -s, men i følgende situationer bruger man mest passiv med blive:

          • i talesprog
          • når man taler om den enkelte, konkrete handling, i modsætning til det generelle
          • Eks.:
            • Bøgerne blev udleveret i mandags. (enkelt, konkret handling)
            • Bøgerne udleveres på den første undervisningsdag. (generel regel)
          • når man vil bøje verberne i passiv i andre tider end infinitiv og præsens.

      Passiv med -s

      -s formerne kan kun bøjes i infinitiv, præsens og imperfektum.

          • Infinitiv
            • Studiekort kan afhentes på Studiekontoret fra på mandag.
            • Maskinen må ikke slukkes før alle programmer er blevet lukket.
            • Hvis du arbejder, skal det nok lykkes dig at lære dansk.
            • Nogle mennesker elsker at skændes.
          • Præsens
            • Maskinen tændes og disketten lægges i diskettedrevet.
            • Det siges, at han har været gift fire gange.
            • Han menes at være millionær.
            • Findes der ingen ærlige mennesker mere?
          • Imperfektum
            • De skændtes så det kunne høres over hele byen.
            • På mit tredje forsøg lykkedes det mig at bestå min eksamen.
            • Jørgen og Mette fulgtes ad til boghandleren. (at følge)
            • Selv om han havde drukket mange øl, syntes han ikke at være særlig fuld.

      Man bruger passiv med -s:

          • i forbindelse med det generelle, regler, overskrifter, recepter, instruktioner, o.lign.
          • i forbindelse med modalverberne
          • Eks.:
            • Der må ikke ryges i klasseværelserne.
            • Min farfar er meget gammel og skal hjælpes med alt.
            • Girokort kan betales på posthuset.
            • Min hund vil ikke vaskes.

      Nogle verber kan KUN danne passiv med -s:

      have (U)
      Tilbuddet gælder så længe lager haves.
      mene (II)
      Han menes at være millionær.
      skylde (II)
      Hendes dårlige karakterer skyldes hendes mangel på disciplin.
      eje (I)
      Hotellet ejes af et tysk konsortium.
      vide (U)
      Det vides ikke, om han er levende eller død.
      tænke (II)
      Hun har ikke spist frokost, så hun kunne tænkes at være sulten.
      behøve (I)
      Det behøves ikke tage noget specielt tøj på til festen.

      få + perfektum

      (Gå til toppen af dokumentet)En tredje måde at danne passiv er ved at bruge  som hjælpeverbum sammen med et andet verbum i perfektum.

      Eks.

          • Er det muligt at få udleveret en studiehåndbog allerede i dag? (infinitiv)
          • Torben får udbetalt 3.493,- kr. om måneden i SU. (præsens)
          • Monika fik skrevet et brev til sin veninde inden hun gik i seng. (imperfektum)
          • Helle har fået tilsendt et katalog med tilbud om billige skiferier. (perfektum)
          • Familien havde fået købt en forsikring inden de rejste på ferie. (plusquamperfektum)

      Verber: -s-form af verber og passiv

      Verbernes s-form dannes som følger:

      Infinitiv			Præsens			Imperfektum
      ----------------------------------------------------------------------
      inf. + -s			inf. + -s			imperf. + -(e)s
      ----------------------------------------------------------------------
      de kan udbetales		pengene udbetales		de udbetaltes i går
      den skulle udleveres	bogen udleveres		den udleveredes i går
      den kan høres i radioen	sangen høres tit		den hørtes i nat
      ----------------------------------------------------------------------
      

      s-formen kan bruges til at danne passiv, men en lille gruppe verber ender altid på -s.

      at synes, synes, syntes
      Synes du ikke, (at) vores nye lærer er sød?
      at lykkes, lykkes, lykkedes
      Det lykkedes Jørgen at få udleveret en studiehåndbog.
      at skændes, skændes, skændtes
      De skændes altid om penge.
      at nøjes, nøjes, nøjedes
      Vi havde ingen øl, så vi måtte nøjes med at drikke vand.
      at længes, længes, længtes
      Jeg længes efter at se min familie.
      at enes, enes, enedes
      Søskende kan aldrig enes.

      Andre verber i denne gruppe har også en form uden -s, men denne har som regel en anden betydning. Sammelign:

      at se, ser, så, har set
      Vi så fjernsyn i går aftes.
      at ses, ses, sås
      Vi sås i går aftes. (Vi så hinanden i går aftes.) 
      at slå, slår, slog, har slået
      Jeg mener, det er forkert at slå børn.
      at slås, slås, sloges
      Brødrene sloges tit som børn, men de er gode venner i dag. 
      at finde, finder, fandt, har fundet
      Hun fandt sin pung på gulvet, under stolen.
      at findes, findes, fandtes
      De ord, du ikke kender findes i ordbogen. 
      at møde, møder, mødte, har mødt
      Jeg mødte ham til en fest sidste sommer.
      at mødes, mødes, mødtes
      Hvornår skal vi mødes? (Hvornår skal vi møde hinanden?)

      Præsens progressiv

      Når man snakker om noget, der sker lige nu bruger man ofte præsens progressiv. Den dannes på følgende måder:

          1. med sidder og..., ligger og..., går og..., står og... osv. + et verbum i præsens;
            • Monika sidder og laver hjemmearbejde på biblioteket.
            • Bent ligger og ser fjernsyn.
            • Ude i køkkenet står Else og vasker op.
            • Jørgen går og rydder op på sit værelse.
            • Børnene løber og spiller fodbold ude i haven.
          2. med er ved at...+ infinitiv:
            • Bent er ved at se på familiens privatøkonomi.
            • Jeg er ved at regne lidt på mit husholdningsbudget.
            • Vi er ved at lære dansk.
          3. eller med er i gang med at..., er i færd med at...+ infinitiv.
            • Jeg er i gang med at lave mad.
            • Hun er i færd med at skrive et brev til sin søster.
          4. Læg mærke til, at følgende sætninger har samme betydning:
            • Niels går og rydder op på sit værelse. =
            • Niels er ved at rydde op på sit værelse. =
            • Niels er i gang med at rydde op på sit værelse. =
            • Niels er i færd med at rydde op på sit værelse.
          5. Man kan også bøje disse udtryk i imperfektum, perfektum og plusquamperfektum:
            • Jeg sad og regnede lidt på min økonomi i aftes.

      Præsens participium

      Præsens participium dannes med verbets rod + -ende. Denne form er ubøjelig, og bruges mest til at danne andre ordklasser.

      udeboende (adj.)		bo + -ende	Torben er udeboende (studerende).
      hjemmeboende (adj.)
      studerende (n.) 		studer + -ende	Monika er studerende på Handelshøjskole Syd.
      videregående (adj.) 	gå + -ende	BA/MA-studiet er en videregående uddannelse.
      handlende (n.) 		handl + -ende	En del handlende giver 10% studenterrabat.
      kommende (adj.)		kom(m) + -ende 	Den kommende statsminister er kvinde.
      
      

      Når det bliver brugt som verbum, står præsens participium ofte i forbindelse med komme, blive og visse bevægelsesverber:

      gående			gå + -ende	Han kom gående hen ad gaden.
      siddende			sid(d) + -ende	De studerende blev siddende, da læreren kom ind i klassen.
      sovende			sov+ -ende	Man kommer ikke sovende til gode eksamensresultater.
      

      (Gå til toppen af dokumentet)

      Synes/mene/tro

      synes (islandsk: finnst) bruger man til at udtrykke sin egen personlige mening om eller erfaring med noget, som ikke har nogen fastlagt sandhedsværdi. Sætninger med synes ligner derfor ofte evalueringer.
      Se følgende eksempler:

      Præsens:
      Niels synes, (at)det er dyrt at bo i Danmark.
      Imperfektum:
      Niels syntes ikke, (at) værelset var for lille.
      Perfektum:
      Jeg har altid syntes, (at) du er dejlig (og det synes jeg endnu).

      mene (islandsk: meina el. álíta) bruger man til at udtrykke en personlig holdning eller intention:

      Præsens:
      Torben mener, (at) det er uretfærdigt, at man skal betale skat af SU.
      Imperfektum:
      Jeg mente det ikke, da jeg sagde, (at) jeg ikke elsker dig mere.
      Perfektum:
      Min far har altid ment, (at) skatten er for høj i Danmark.

      tro bruger man, når man vil udtrykke religiøs tro (islandsk trúa), tillid/ikke-tillid til andre eller når man ikke er helt sikker (islandsk: halda):

      Præsens:
      Tror du på Gud?
      Imperfektum:
      Børnene troede, (at) det ville regne, men det blev en smuk dag.
      Perfektum:
      Jeg har altid troet på demokratiet, men ikke på politikerne.

      NB! Bisætningskonjunktionen "at" bortfalder næsten altid i talesproget.  


      [Toppen af siden]