{"id":159,"date":"2023-09-16T02:48:18","date_gmt":"2023-09-16T02:48:18","guid":{"rendered":"https:\/\/uni.hi.is\/michael\/?page_id=159"},"modified":"2023-09-16T02:48:18","modified_gmt":"2023-09-16T02:48:18","slug":"verber","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/uni.hi.is\/michael\/verber\/","title":{"rendered":"Verber"},"content":{"rendered":"

Verber<\/span><\/h1>\n

Indhold<\/span><\/h2>\n
    \n
  1. Pr\u00e6sens<\/a><\/span><\/li>\n
  2. Imperfektum og perfektum<\/a><\/span>\n
      \n
    1. Klasse I<\/a><\/span><\/li>\n
    2. Klasse II<\/a><\/span><\/li>\n
    3. Klasse III. Uregelm\u00e6ssige verber<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
    4. Verber: imperfektum eller perfektum?<\/a><\/span><\/li>\n
    5. Er eller har i perfektum?<\/a><\/span><\/li>\n
    6. Bev\u00e6gelsesverber<\/a><\/span><\/li>\n
    7. Plusquamperfektum<\/a><\/span><\/li>\n
    8. Passiv<\/a><\/span>\n
        \n
      1. Med hj\u00e6lpeverbet blive + perfektum participium<\/a><\/span>\n
          \n
        1. Pr\u00e6sens<\/a><\/span><\/li>\n
        2. Imperfektum<\/a><\/span><\/li>\n
        3. Perfektum<\/a><\/span><\/li>\n
        4. Plusquamperfektum<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
        5. Med verbets S-form<\/a><\/span>\n
            \n
          1. Man bruger passiv med -s:<\/a><\/span><\/li>\n
          2. Nogle verber kan KUN danne passiv med -s:<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
          3. Ved at bruge verbet f\u00e5 som hj\u00e6lpeverbum + perfektum participium<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n
          4. Verber: -s-form af verber og passiv<\/a><\/span><\/li>\n
          5. Pr\u00e6sens progressiv<\/a><\/span><\/li>\n
          6. Pr\u00e6sens participium<\/a><\/span><\/li>\n
          7. Synes\/mene\/tro<\/a><\/span><\/li>\n<\/ol>\n
            \n

            <\/a>Pr\u00e6sens<\/span><\/h2>\n

            Det er meget lettere at danne verbernes pr\u00e6sensformer p\u00e5 dansk end det er p\u00e5 islandsk. Verber i pr\u00e6sens har nemlig samme form, uanset person eller antal. Som regel ender verberne i pr\u00e6sens p\u00e5 - (e)r. En undtagelse er modalverberne skulle, kunne, ville, m\u00e5tte, burde.<\/span><\/p>\n

            Verber i pr\u00e6sens<\/span><\/h3>\n
            -----------------------------------------------------------\r\nInfinitiv\t\tPr\u00e6sens\t\tEksempler\r\n\t\t(Jeg, Du, Han,\r\n\t\tHun, Vi, I, De)\r\n-----------------------------------------------------------\r\n(at) hedde\thedder\t\tJeg hedder J\u00fcrgen.\r\n(at) have\t\thar\t\tDu har et p\u00e6nt v\u00e6relse!\r\n(at) tage\t\ttager\t\tHan tager J\u00fcrgens kuffert.\r\n(at) komme\tkommer\t\tHun kommer fra Flensborg.\r\n(at) drikke\tdrikker\t\tVi drikker kaffe i stuen.\r\n(at) bo\t\tbor\t\tI bor i S\u00f8nderborg.\r\n(at) spise\tspiser\t\tDe spiser aftensmad kl. 18.00.\r\n(at) stave\tstaver\t\tHvordan staver man \"Lauritzen\"?\r\n(at) f\u00e5\t\tf\u00e5r\t\tDu f\u00e5r et sygesikringskort med posten.\r\n(at) v\u00e6re\t\ter\t\tHan er lidt tr\u00e6t.\r\n(at) skulle\tskal\t\tNu skal du se huset.\r\n(at) kunne lide\tkan lide\t\tHan kan ikke lide ost.\r\n(at) ville\t\tvil\t\tVil du have et stykke wienerbr\u00f8d?\r\n(at) m\u00e5tte\tm\u00e5\t\tM\u00e5 jeg f\u00e5 en \u00f8l?\r\n-----------------------------------------------------------\r\n<\/span><\/pre>\n
            \n
            (G\u00e5 til\u00a0toppen<\/a>\u00a0af dokumentet)<\/span><\/p>\n
            <\/a>Imperfektum og perfektum<\/span><\/h2>\n
            Som p\u00e5 islandsk b\u00f8jes verberne enten regelm\u00e6ssigt eller uregelm\u00e6ssigt. De allerfleste b\u00f8jes regelm\u00e6ssigt efter et af f\u00f8lgende m\u00f8nstre:<\/span><\/p>\n